Aalborg Kongres & Kultur Center
Aalborg Kongres og Kultur Center er et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Med i alt 40 store og små møde-/gruppelokaler fra 2-2.414 pers. har man rig mulighed for at arrangere mindre og større møder, konferencer, kongresser/messer.
I AKKC findes ligeledes 3 teatersale/scener der gør, at det er optimalt at afholde koncerter og teaterforestillinger med plads til henholdsvis 224, 625 og 2414 personer. Så vi finder lokaler, der kan skræddersyes til netop dit arrangement. Alle mødelokalerne er udstyret med teknisk udstyr og trådløst netværk. I konferenceafdelingen sidder uddannede ”Meetovators” klar til at tilbyde dig individuel rådgivning og inspiration til dit næste møde.
Restaurant Papegøjehaven er placeret ud mod ”Kildeparken”, så man sidder i hyggelige og lyse omgivelser, samtidig med man bliver serviceret med kulinariske oplevelser af højeste niveau.
Ved Aalborg Kongres og Kultur Center findes 700 parkeringspladser og med mindre end 500m til stationen med tog/bus og kun 6km til Aalborg Lufthavn er transport heller ikke noget problem.
Aalborg Kongres og Kultur Center er beliggende i en park, men med blot 10 min. gang befinder man sig i City. Her er rig mulighed for at udforske byens mange butikker, spisesteder og små caféer – eller man kan besøge byens kendte museum ”Kunsten”, der er tegnet af Alvar Aalto og som ligger blot 2 min. gang fra Centret.