Sinatur Hotel Frederiksdal
Sinatur Hotel Frederiksdal har en god blanding af naturskønne omgivelser udenfor og moderne konference- og mødefaciliteter indenfor. Denne blanding giver nogle fantastiske muligheder for dig som gæst til at holde en helt fantastisk konference, som bliver husket. Kokkene i køkkenet forkæler gæsterne med en menu, der henter sin inspiration fra det nordiske køkken med en lang række hjemmelavede specialiteter og årstidens friske råvarer.
Der er ligeledes mulighed for at afslutte dagen i underetagen, hvor der findes bar/lounge med aktiviteter såsom bordtennis, bordfodbold og lignende. Her kan man komme endnu tættere på hinanden som mennesker og snakke om dagens aktiviteter.
De seks Sinatur konference hoteller ligger fordelt som et smil hen over det danske landskab. Et ophold her bringer da også nemt et smil på læben. Beliggenhederne er lige så smukke, som de er forskellige, men alle har skov, strand, vand og naturens inspiration som fællestræk.
Sinatur Hotel Frederiksdal er et komfortabelt konferencehotel med lyse og rene linjer. De naturskønne områder omkring hotellet indbyder til afslappende aktiviteter, når du har en velfortjent pause i programmet. En kanotur, en sejltur, en spadseretur eller en løbetur langs Mølleåen til de tre nærliggende søer, Bagsværd Sø, Lyngby Sø eller Furesøen. Her er smukt på alle årstider.