Ryegaard og Trudsholm Godser
Ryegaard og Trudsholm Godser er et levende og inspirerende sted – ideelt til at holde arrangementer der gerne må skille sig lidt ud. Der er skov, marker, og vand, og således mulighed for både at nyde roen, men også at udfordre sig selv og hinanden i støjende aktiviteter.
Firmaarrangementer med et tvist
De historiske lokaler og den smukke natur, gør Ryegaard og Trudsholm Godser til et oplagt sted at holde firmaarrangementer. Her er blevet holdt alt fra konferencer, promotions, events, fester og team-building, som oftest med et eller flere indslag, hvor deltagerne er aktive. Som gæst er man sikker på at få en oplevelse, der bliver husket, og som arrangør kan man være sikker på, at Ryegaard og Trudsholm Godser nok skal gøre alt for, at arrangementet bliver en succes.
Fest af enhver slags
Ryegaard og Trudsholm Godser er et godt sted at holde fester, hvis man vil holde et arrangement, der skiller sig ud fra det sædvanlige. Her er der gennem årene blevet holdt alt fra firmafester til bryllupper, og runde fødselsdage.
Når det gælder forplejning, samarbejdes der med lokale kokke. Det er dog også muligt selv at stå for forplejningen.
Fest på godset
Der holdes fortinsvist fester i bygningerne “Trudsholm Gods” og “Brandsprøjtehuset”.
På Trudsholm Gods kan man holde sit arrangement i hovedbygningen, hvor der kan være op til 50 personer til spisning og 100 personer til konference. Man kan også holde det i hestestalden, hvor der kan være op til 120 personer til spisning og 200 personer til konference. Mange vælger at leje begge bygninger. Stedet fremstår i romantisk forfald og gæster føler ofte, de træder ins i et andet århundrede.
I Brandsprøjtehuset i den private park kan man være 45 personer til spisning og 60 personer hvis man skal holde en konference. Der er desuden mulighed for at opsætte ekstra telte op til 200 personer.
Mulighed for mange aktiviteter
Et arrangement på Ryegaard og Trudsholm Godser kan nemt kombineres med aktiviteter, der kan ryste medarbejdere eller gæster sammen. Der kan bl.a. arrangeres: Klatring, slangebøsseskydning, kano/kajak, bueskydning eller lerdueskydning. For de fartglade er der mulighed for ATV-kørsel og for de sindige er der hestevognskørsel, som Ryegaard er specialist i.
Godsets historie formidles gennem foredrag og ture rundt på ejendommen
Arrangementer planlægges helt individuelt og tilpasses gruppen af deltagere.